MC Kørekort
Hvem kan tage mc-kørekort? I princippet alle, du behøver altså ikke at have kørekort til bil!
Hvis du er under 21 år, når du går til køreprøve, kan du “kun” få kørekort til lille mc. dvs. op til 34 hk. Efter to år med “lille kort”, må du uden videre køre stor motorcykel.
Hvordan foregår det..? Stort set ligesom til bil!
Dvs. du starter med teorien. Efter et par teorigange (afhængig af hvor meget teori man tager pr gang), skal man på manøvrebane, en lukket bane hvor man lærer de grundlæggende ting i forbindelse med det at køre mc.
Derefter skiftevis teori og kørsel.
Alle køretimer starter hjemme hos mig på Heimdalsvej 6 i Åbyhøj, og vi kører altid to lektioner á 45 minutter af gangen og to til tre elever. Afsæt to timer pr gang, da “montering” af tøj og udstyr naturligvis ligger udover de to gange 45 minutter.. (Ihvertfald hos os..!!)
Køretimer vil normalt ligge uden for arbejds/skole-tid. Når du skal på bane, vil det måske være nødvendigt at tage fri. I første køretime vil du komme til at køre med mig bagpå, dette er nødvendigt for at jeg kan lære dig korrekt gearskifte og styreteknik!
UDSTYR: Det er blevet et lovkrav at man har alt i sikkerhedsudstyr på. Mc-tøj, hansker, rygskjold, støvler og hjelm. Alt dette kan du låne hos mig (ikke alle køreskoler tilbyder dette). Du må gerne medbringe dit eget udstyr hvis du har noget.
March Køreskolen råder nu bl.a. over 3 motorcykler med ABS-bremser!!!
Inden køreprøven skal du på køreteknisk anlæg. Det er her du bl.a. lærer at køre med sidevogn. Du prøver også de øvelser du skal kunne til køreprøven, som nu om dage starter på en lukket bane.
VIGTIGT: Vær sikker på din kørelærer afholder køreprøven i Århus. OBS! Der kan desværre ikke afholdes prøver i Århus pt.
MANØVREPRØVER TIL KØREPRØVE: MOTORCYKEL – KLIK HER